IMG_2763_255x188
Rismonforside
gården
michala
Marker_xx

Vi tilbyder mange faciliteter på Duemosegård til glæde for heste og ryttere.

Staldpersonale året rundt?

Hestens trivsel er i højsædet på Duemosegård. Derfor har vi et fast staldpersonale ansat, som hestene kender og føler sig trygge ved i dagligdagen.

Opstår behov for ændringer i din hests hverdag, så kontakt vores Staldmester herom, og vi finder en løsning.

Staldpersonalets opgaver er primært mugning, fodring, levering af strøelse til staldene mv. Der kan derfor i formiddagstimerne når hestene er på fold forekomme larm fra vores maskiner i staldene, når vi kører frem og tilbage med halm, wrap, mv.

De heste, der må stå inde i tidsrummet, giver vi altid ekstra wrap, så de er beskæftiget og vi kan bibeholde roen i staldene.

3 x Ridehuse og 2 x udendørsbaner?

Der er 3 ridehuse på Duemosegård, et lille på 20×40 og to store på 20×60. I tilknytning til en af de store ridehaller er der adgang til en opvarmet rytterstue med  køkkenfaciliteter og toilet.

Ridehusene bliver harvet hver morgen, og om sommeren bliver de vandet for at undgå støv.

Vi har 2 udendørs ridebaner, hvoraf den ene er anlagt med spring.

Du opnår fri adgang til ridehaller og ridebaner ved opstaldning på Duemosegård.

Husk, at vi alle hjælpes til med at fjerne klatter efter endt ridning – før du forlader ridehusene. Der er opstillet trillebøre og redskaber til formålet i alle tre ridehuse.

Vores ridehuse er følgende:

HAL A: Nyt stort 20 x 60 ridehus opført i 2010 med dommertårn og sekretariet, som vi primært benytter til stævneklasserne, hvor HAL B benyttes til opvarming. HAL A er naturligvis også ledig i hverdagene.

HAL B: Stort 20 x 60 ridehus opført i 2006 med opvarmet rytterstue.
Rytterstuen bliver forvandlet til en lille café under HGS´ stævner.

HAL D: Vores lille ridehus på 20 x 40 finder du længst ude mod vejen. Her er det tilladt at have din hest løs, så længe det ikke er til gene for andre. Derudover arrangerer ryttere nogle gange løsspringning lørdag formiddag.

Undervisning på Duemosegård?

Duemosegård er hjemsted for Heslegård Sportsrideklub (HGS), der tilbyder kvalificeret undervisning af nogle af Danmarks dygtigste dressurryttere:

  • Michala Damm-Frydenberg
  • Lone Madsen

Derudover er der springundervisning for hold hver onsdag aften – men da vi har tre ridehuse og en stor udendørs dressurbane, er der altid plads.

Du er også velkommen til at medbringe din egen underviser – husk blot at tage hensyn – som altid – til de andre ryttere.

Bemærk venligst, at al undervisning skal koordineres med Michala Damm-Frydenberg (tlf.: 23 74 14 24)

Fodring 3 x dagligt?

Med over 30 års erfaring med heste i verdensklasse på Heslegård Stutteri, har vi blandet vores eget foder, der tilgodeser lang tyggetid, en sund tarmflora og vitamin-/mineralbehovet hos hesten. De fleste af vores pensionærer benytter sig af vores specialblanding, men det er også muligt, at medbringe dit eget foder, som du så selv står for at blande og stille i tre madkasser foran din hests boks til personalet. Dette vil være en merpris for dig, og kan ikke reducere opstaldningsprisen.

Vores foderblanding består af:

  • Valset havre/byg blanding
  • Tilskudsfoder fra HorsePro Elite
  • Melasse

Vi viser det gerne frem, I så fald du er interesseret i at se det ved en fremvisning af stedet. Spørg endelig.

Fuld foldservice alle dage?

Hestene kommer på fold dagligt fra kl. 07:30 til kl. 15:00. Vi har mange folde (både jord- og græsfolde) og legekammerater at vælge imellem til din hest – i den forbindelse kan staldmesteren hjælpe med, at finde frem til den helt rigtige konstellation for din hests behov, så kemien passer på folden og din hest opnår optimal trivsel.

Staldpersonalet lukker din(e) heste ud og ind fra fold alle dage, weekender og helligdage. Det er inkl. i din opstaldningspris.

Det er vores erfaring, at heste har brug for så meget system og kontinuerlig omgang som mulig, for at bibeholde den ro vi i dag har i alle staldene. Derfor er det mest hensigtsmæssigt for hestenes trivsel, at det er vores personale der håndtere den daglige rutine.

Skridtmaskine og aftale om fast plan?

Hvis du ikke ønsker, at din hest skal på fold, kan den komme dagligt i skridtmaskinen – tal med vores Staldmester herom, så I finder et behov, der passer Jer.

Du kan også aftale med Staldmesteren, hvis der er faste dage, eller evt. i en ferie eller lign. du ønsker at benytte skridtmaskinen, for at holde din hest i gang. Det koster dog lidt ekstra – spørg endelig.

Du har også mulighed for selv at benytte skridmaskinen til din hest, når du er på gården – husk at holde opsyn med den og brug kun maskinen ansvarligt.

Solarie?

Vi tilbyder også mulighed for at sætte din hest i solariet.

Stævner og Kurser?

Heslegård Sportsrideklub (HGS) er en aktiv klub under Dansk Rideforbund, der arrangerer stævner og kurser.

Du vil derfor have rig mulighed for at deltage i de mange hyggelige events på stedet og evt. engagere dig i det aktive klubmiljø.

Det er et krav at man er medlem af HGS når man står opstaldet på Duemosegård.

Bokse og Strøelse?

Duemosegård råder over 80 store hestebokse, der alle er designet efter hestens behov. De fleste bokse tilbyder vindue ud mod midtergangen eller ud til.

Vores heste står primært på meget halm, da det er vores erfaring, at det giver hesten mulighed for at holde sig dejligt varme i boksen og tarmene i gang hele døgnet – hvis høet skulle blive spist for hurtigt. Derudover får de kvalitetshø ad libitum, så de altid har noget at tygge i – kontakt vores Staldmester, hvis du har specielle behov for, hvor meget din hest må få om dagen. Ellers er det altid en individuel og faglig vurdering Staldmesteren gør sig, når din hest ankommer til Duemosegård.

Det er også muligt at stå opstaldet på spåner – spørg os endelig herom.

Opstaldning af hingste?

Ring til Marlene 2218 9307 for yderligere information.

Offentlig Transport?

Da det er nemt at komme til Duemosegård – også med offentlig transport, da trinbrættet Duemose st. ligger lige ved siden af gården. Derudover kører der også en bus lige til døren.

Mange af vores pensionærer siger, at netop tilgangen med offentlig transport gør, at de nemt kan finde parter til deres heste – de det ikke kræver, at man har bil.

Parkering og Trailerparkering?

Vi har gode parkeringsforhold på siden af begge stalde

Trailerparkering er inkl. i bokslejen, og det er muligt at parkere på sydsyden af HAL A.

Depositum?

Vi benytter ikke depositum på Duemosegård, dvs. at du kun betaler for den første måned, når du ankommer. Vores erfaring er, at det kan være en dyr post for mange, både at betale depositum og boksleje første gang.